R O B O læring

Robotevent d. 29. jan. 2021 – nu som en seriel event

2. nov. 2020: Eventledelsen i Svendborg har været nødt til endnu en gang at omlægge RoboMotion 2021, grundet de seneste Corona-restriktioner og formodet nødvendighed for sikkerhensyn også i januar 2021. Konkurrencen vil blive gennemført i seriel form med en række små hold der dyster efter hinanden.

Dermed foregår RoboMotion lokalt med fysisk afholdelse i Svendborg som en elevkonkurrence.

Projekt ARducation – ambitiøs opfølgning på ROBOlæring

Forår 2020:  R O B Olæring har fået en ny stærk arvtager. De nye typer undervisning i R O B Olæring med digitale teknologier og modellen ROBOdidaktik, har kaldt på videreudvikling og videre udbredelse.

Projektet ARducation (2020-2022, støttet af Region Syddanmark) omsætter augmented reality i undervisningen og i uddannelseskæden, til fremme af de unges STEM kompetencer. Modellen ROBOdidaktik augmenteres og anvendes til lærerkvalificering.

Leg & læring i ROBOlæring

Sept. 2020: Projektdeltagernes didaktiske arbejde med ´leg & læring´er blevet inspireret af PhD-stud. Line Gad Christiansen, Designskolen Kolding, i en række workshops for undervisere.

Erfaringer fra workshops og undervisningsforløb er blevet inddraget i Lines studier. Konklusionerne har bidraget til en artikel i “Framing Play Design – a hands-on guide for designers, learners and innovators” (2020). Læs mere.

´Leg & læring´ indgår også i modellen ROBodidaktik.