Leg & læring

Om leg & læring

Leg & læring med robotteknologier

Leg & læring afprøves i projektets teknologi-didaktiske arbejde. Vi leder efter metoder der kan fange de unges legelyst, motivere og lette tilgang til arbejdet med robotteknologier, nedbryde barrierer, samt får de unge til at indtage forskellige roller i forhold til teknologierne.

Til  dette formål arbejder vi sammen med Designskolen Kolding.

PhD studerende Line Gad Christiansen har introduceret til en tilgang, der refererer til adfærdsdesign. Der er blevet afholdt flere praktiske lærerworkshops med metoder inden for leg & læring. Metoderne anvendes i undervisning af elever i udskolingen, på gymnasiets 3 klassetrin og i uddannelseskæden, heriblandt til fremme af elev-elev læreprocesser.

Metoderne er analoge og generiske, dvs. de kan overføres til mange forskellige undervisningsformål.

Metoderne kan bruges på forskellige stadier i lære- og arbejdsprocesser: åbne, fokusere, skifte vej og lukke. Helt generelt fungerer metoderne også som energizers ved at inddrage forskellige sanser. Metoderne omhandler fx:

  • Teamdannelse og samarbejde
  • Idégenerering
  • Se opgaven fra en ny side
  • Udvalg af idéer
  • Fjerne forskellige typer blokeringer i en læreproces
  • At turde fejle
  • At turde stå frem
  • Koncentration

Didaktik

I R O B Olæring støtter “leg & lærings”-tilgangen den (robot-)teknologiske produktion i undervisningen.

I løbet af forår 2020 indarbejdes Leg & læring i den teknologi-didaktiske model ROBOdidaktik vs. 2.0, til publicering i marts 2020.