Resultater fra online survey

Undersøgelsens kvantitative resultater er sammenfattet i det følgende, og enkelte kvalitative besvarelser er fremhævet til anskueliggørelse. Metoden er beskrevet særskilt.

Resultaterne består af 37 anonymiserede besvarelser, leveret fra to folkeskoler, tre gymnasier og en erhvervsskole: 64,8 % gymnasier og EUD, 35,1 % folkeskoler.
Deltagerne var til 81 % ”Underviser i almenfag, fx dansk, matematik, samfundsfag, biologi, fysik”, suppleret med små grupper som ”It-underviser og andre fag”, ”faglærer”.

Besvarelserne udgør et lille sample og har givet kun begrænset validitet i forhold til større sammenhænge.

Undersøgelsen har ikke haft til formål at være komparativ, og resultaterne kan ikke sammenlignes indbyrdes iblandt de involverede skoler pga. alt for mange lokale forskelle. Desuden benyttes begreberne erfaringsmæssigt forskelligt på tværs af fag og på tværs i uddannelseskæden. Således førte resultaterne fx til overvejelsen, hvor læreren har sin identitet, når han/hun arbejder med it?

På trods af alle forskelligheder, viser der sig dog mønstre i besvarelserne, og konklusionerne synes at være brugbare for projektets praktikere. En verificering og perspektivering er blevet foretaget af 18 undervisere og ledere på baggrund af en præsentation (feb. 2019)

Overordnede konklusioner: Teknologier i undervisningen

Nogle teknologier haves, men generelt mangler der en gennemgang / opgradering / udvidelse.
Brug af teknologier er begrænset og hverken bred eller dyb nok: Der er for få forskellige teknologier og for få praksisbaserede (robot)teknologier.
Underviserne efterlyser didaktik, inspiration og ressourcer.

Positivt:

Nysgerrighed og lyst er til stede hos underviserne, også i forhold til kompetenceudvikling.
Ildsjæle driver værket (endnu), og et bredere kollegaskab om udvikling savnes.
Grobund for god effekt af strategiske indsatser findes (enkelte steder igangværende).

I detaljer

Her gengives kort resultater fra brug af teknologier på skolerne (1), oplevede barrierer (2), oplevede muligheder (3) og ønsker til kompetenceudvikling (4).

(1) Brug af teknologier på skolerne

65 % af underviserne bruger ikke programmering hhv. robotteknologier i undervisningen. I folkeskolen bruges it næsten kun i udskolingen; på gymnasierne på alle 3 årgange.

Skolernes udbud af teknologier er begrænset. Når teknologier inddrages, er det højst ”af og til” og mest Lego Mindstorm. Arduino og micro:bits er på vej frem, samt i meget begrænset grad VEX robotter. Ingen bruger fx Ozobits eller Dash ´n Dots.

Teknologierne bruges sammenfattet typisk:

koblet til fagenes faglige indhold
koblet på en tematisering af etik og samfundsrelevans
til motivering og fremme af kreativitet, også koblet sammen med konkurrencer iblandt eleverne

De personlige ønsker til nye teknologier og videreudvikling er sammenfattet som følgende:

Mere udstyr
Bedre koblinger til fagfaglighed
Mere didaktik: inspiration, teknisk hjælp
Praksisrettehed
Eksperimenterende tilgang

(2) Oplevelse af barrierer

Ved flere svarmuligheder blev i prioriteret rækkefølge nævnt følgende forhindringer:

45,9 % ”Der er ikke nok tid til at sætte sig ind i teknologierne”
43,2 % ”Vi mangler didaktisk inspiration til at kunne anvende teknologierne”
24,3 % ”Der mangler en samlet systematisk tilgang til brug af teknologier på skolen”
21,6 % ”Vi er for få undervisere, der kan og vil bruge teknologier i undervisningen”
18,9 % ”Skolen har ikke tilstrækkelig økonomi til at investere i nye teknologier”

(3) Oplevelse af muligheder

Ved flere svarmuligheder nævnte underviserne følgende muligheder i prioriteret rækkefølge:

48,6 % ”Vi har nogle ildsjæle, der løbende opsøger nye muligheder”
18,9 % ”Skolen investerer løbende og konsekvent i nye teknologier”
18,9% ”Vi er mange undervisere, der kan og vil bruge teknologier i undervisningen”
10,8 % ”Vi har en samlet strategisk tilgang il brug af teknologier på skolen”

Dog også i denne svarkategori blev der igen henvist til barriererne.

Sammenlagt er det altså de oplevede forhindringer, der dominerer for underviserne.

(4) Kompetenceudvikling

Underviserne er overvejende åbne over for kompetenceudvikling ang. brug af teknologier i undervisningen: “Ja!” 45,9 % og “Måske” 37,8 %. Kun få mener, at der er ikke tid, de vil ikke bruge fritid og ikke afsætte egen økonomi.

Det kom frem, at de fleste undervisere foretrækker et klassisk kursus med personligt fremmøde og helst i et team med andre undervisere fra skolen.

75,8 % Som et kursus eller en kursusrække med personligt fremmøde
57,6 % I et team af undervisere fra min skole
54,5 % Kun, hvis jeg får stillet tid til rådighed
30,3 % Som blended learning med tilstedeværelseskurser, online ressourcer og virtuelle arbejdsgrupper
30,3 % Kun, hvis jeg får betalt kompetenceudviklingen